Faxi banen er lukket fra 1. november til 31. marts

 

Om Faxi

 

 

Historien om Faxi

 

Islandshesteklubben Faxi blev stiftet tilbage i 1976 på Amager af 8 mennesker. De 8 mennesker var:

  • Helle Martensen,
  • Jeppe Nygaard,
  • Angela Macher,
  • Annette Hansen,
  • Githa Larsen,
  • Claire Pettersen,
  • Tina Andersen og
  • Lotte Andersen.

Det var en lille flok islænder entusiaster, der havde lyst til at stifte en forening til udbredelse af kendskabet til den islandske hest. Faxi-klubben er sidenhen flyttet til Vestsjælland og i dag ligger vores ovalbane med klubhus og folde ved Vipperød.

I dag har klubben vokset sig stor, både hvad angår af antal medlemmer og geografisk område og har idag medlemmer i nord, øst, vest og syd sjælland. I 2015 var der ca. 250 medlemmer i alderen 3 til 72 år:

Klubben har igennem de sidste år været i en rivende udvikling på grund af den islandske hests store popularitet, og i dag kan vi glæde os over klubbens mange forskellige aktiviteter både lokalt, i samarbejde med andre lokalklubber og med Dansk Islandshesteforening.

I Faxi-klubben er der plads til alle lige fra skovtursrytteren til konkurrencerytteren, juniorer, avlere og instruktører . Om du er ung eller gammel, det spiller ingen rolle, bare man har sit gode humør!

 

Skulle man have lyst til at være med til at arrangere nogle af de allerede planlagte arrangementer, eller måske starte noget helt nyt op. Så er det meget velkomment.

Faxi-klubben er en klub, hvor vi afholder mange forskellige aktiviteter.

• Vi har altid minimum flere faste stævner om året, samt et antal træningsstævner.

• Vi har et kvadrillehold som tager ud og opviser i bl. a. andelslandbyen Nyvang og på Bregetvedskuet.

• Faste månedelige fælles rideturer i skoven.

 

Derudover afholdes diverse foredrag, kurser, undervisning m.m.

 

Ønsker du mere information om klubben, kan du altid kontakte et medlem fra bestyrelsen.

Faxi 40 år i 2016