I 1989 opstod ideen om at afvikle et stævne, hvor alle red direkte i finaler. Og ikke som det var sædvane
den gang, at alle udtagelser blev afviklet med kun én rytter på banen af gangen. En islænding foreslog
navnet GAMAN. Også kendt fra dansk: ”I fryd og gammen” = 2 x glæde.
Så vi glæder os til at se mange ryttere:

Små som store.
Unge som gamle.
Nye som erfarne.

Du kan vælge at ride én töltklasse + én gangartsklasse + Gamankeppni.
Dit valg kan falde mellem:
TÖLT: LET MIDDEL SVÆR Tölt for løse tøjler
Børnetölt. For helt unge ryttere med brug for voksenhjælp på banen.
3-GANG.
4-GANG: LET MIDDEL SVÆR
5-GANG
Gamankeppni


Alle tildeles en opgave før, under eller efter stævnet. Mange vil blive bedt om at træde ind på midten af banen for at være med til at dømme. En lærerig og meget vigtig opgave ved Gaman.


Overdommer i år bliver Jette Gram.

Den 15. september kl 20.00 åbner tilmeldingen på Sporti for Faximedlemmer. Pris 250 kr.
Den 20. september kl 20.00 for godtfolk uden medlemskab af Faxi. Pris 300 kr.
Børnetölt 50 kr. Efter 22. september er tilmelding ikke længere mulig.
Der bliver plads til 60 ekvipager og stævnet afvikles ved blot 30 tilmeldte.
Ønsker du at starte 2 heste, bedes du tilmelde dem i prioriteret rækkefølge. Skriv hest 1 og hest 2 på din tilmelding. I tilfælde af venteliste forbeholder stævneudvalget sig ret til kun at tilskrive dig én plads. Dit ene startgebyr vil selvfølgelig blive refunderet.


Ved alle former for ændringer, efter at du har tilmeldt dig, kræves et gebyr på 100 kr.
Melder du fra p.g.a. sygdom tilbagebetales startgebyret minus 100 kr. mod forevisning af læge- eller
dyrlægeerklæring.


At deltage i et Faxistævne er lig med at underskrive en tro og love erklæring.
Gældende vaccinationsregler skal overholdes.
Der kræves ingen rytterlilicens.


Hestene skal være min. 5 år og disse må max. rides 2 gange på banen.
6 års heste kan max. starte 3 gange.
7 års og ældre heste 4 gange.
Samme hest må gerne starte i Børnetölt plus andre klasser/anden klasse.


Cafeteriet er åbent og der kan købes drikkelse, guf, pølser og toast.

Nærmere regler finder du i det program der slås op på Faxis hjemmeside senest 7. okt.

Spørgsmål ang. GAMAN stilles til Kirsten Møller Jacobsen 27622477 eller borrevang05@mail.com

Stævnet afvikles lørdag den 12. oktober på Faxis baneanlæg ved Vipperød, Asmindrupvej 100.


Vi ses hilsen Tenna, Kirsten og Hanne.