FAXI NYHEDSBREV juni 2025
Kære Faximedlemmer.
Vi nærmer os sommeren – og der er rigtig godt gang i aktiviteterne rundt omkring både i Faxi og mange andre steder. Følg med i vores kalender på Faxis hjemmeside www.faxi-klubben.dk
Førstehjælpskasser – også til heste.
Som noget nyt har vi anbragt 2 førstehjælpskasser på banen i Vipperød. De er markeret med de karakteristiske grønne skilte med hvide kors. Vi har også indkøbt en pulverslukker, som er placeret i klubhuset.
Ryttermærker – Juniorer
Juniorerne har aftalt at starte et forløb op med ryttermærker. Første gang bliver en hverdagsaften i løbet af efteråret – underviser vil være Hanne Dueholm, som er DI uddannet ryttermærkeinstruktør. Nærmere information om forløbet kommer senere fra Kathrine Olsen kontakt Kathrine - trissemusen@gmail.com , hvis I har spørgsmål – Hold også her øje med Faxi-kalenderen.
Hestevelfærdskurser – Obligatorisk for at starte stævner fra 1. januar 2026.
I Dansk Islandshesteforening er der truffet beslutning om, at man for at købe rytterlicens, skal have gennemført onlinekurser i heste velfærd. De er gratis for alle!! Det drejer sig om 5 online moduler, som tager ca. en time at gennemføre oplyser DI. Når kurserne er gennemført, får Sporti automatisk adgang til informationen om, at de er gennemført og du kan købe rytterlicens som vanligt. Når vi selv er igennem kurserne, vil vi i bestyrelsen vurdere om vi skal udbyde fællesarrangementer omkring kurserne.
Aktiviteter
Alle vores aktiviteter fremgår nu af Faxi-kalenderen https://faxi-klubben.dk/kalender/ , som opdateres løbende. Hold øje med den og kom og vær med. Vi tager også rigtig gerne imod ideer, forslag til aktiviteter fra jer medlemmer. Og rigtig fint, hvis I selv har mulighed for at deltage i planlægning og gennemførelse af dem!!! Aktiviteter på Faxibanen skal fremgå af Faxi-kalenderen. (Aftaler om undervisning og andre aktiviteter, hvor I er flere, der bruger banen til bestemte aftalte formål) - Send dato, og navn på aktiviteten til vores webmaster så lægger han det op: hobbyisten@live.dk
Kvadrille
Vores opvisningshold har været på Roskilde dyrskue. Det gik rigtig godt. Der var som altid fart over feltet – og man kunne se, at der var trænet præcision. Se træningstider i Faxi-kalenderen på klubbens hjemmeside.
Det Kvadrillehold, der som afsæt ikke rider opvisninger træner fortsat kvadrille og nyder samarbejdet – hold øje med kalenderen. Du kan fortsat tilmelde dig.
Klubben har indkøbt 40 nye kvadrilleveste med Faxi-logo for de 12.000 kr. vi havde afsat til det i årets budget og med støtte fra Tack Shop TAK.
Stævner
Vi har en lille stævnegruppe, som arbejder med rammerne omkring stævnerne. Icetest, Ticker, Sportiopslag, koordinering af alt det praktiske, aftaler om banepleje, græsslåning, Cafeteria, rosetter, bestilling af dommere, dommersekretærer, speaker mm. Især er der behov folk til at taste i Icetest v. stævner og til at speake. Der er hjælp at hente. Du vil ikke bare blive kastet ind i det vi sørger for lidt oplæring.
Vi kan godt bruge flere i denne gruppe. Så har du lyst til at være med, så kontakt Ann Busch eller Jasmin Duch Nielsen. Men også til andre opgaver. Kom frisk.
Fællesrideture
Der har i år været afviklet 3 fællesrideture. Det er altid hyggeligt. Meld gerne ind, hvis I har en riderute, der kunne være egnet til en fællestur. De foregår altid i skridt og langsomt til middeltempo tölt. Der kan evt. aftales at man deler sig, så nogle kan ride en rute, hvor der kommer lidt galop ind. Men som udgangspunkt i moderat tempo. Vi vil gerne se din foretrukne skov, strand, engdrag – også selv om du har vist det før – vi er mange klubben, og måske var man ikke lige med den gang, du første gang guidede din yndling-tur skriv gerne til antom@kontom.dk, hvis du vil guide en tur.
Sponsorvæg
Bestyrelsen har vedtaget, at vi laver en sponsorvæg, hvor man for 1000kr kan købe sig til en sponsorplads.
Kontakt Merete Kofoed mekop@live.dk, hvis du vil støtte klubben og få eksponeret din virksomhed, aktivitet eller forening.
Undervisning.
Der er jo mulighed for, at man som medlem kan arrangere undervisning på Faxibanen. Det har nogle stykker allerede gjort – til glæde for mange. Man skal som afsæt være medlem af Faxi for at benytte Faxibanen.
Kontakt evt. bestyrelsen hvis I har spørgsmål til at arrangere undervisning.
