Jul 19 5

Juleridetur billeder

JULERIDETUR LØRDAG D. 7 DECEMBER 2019

 

Så er der kommet billeder af den dejlige juleridetur, se dem i galleri.

 http://faxi-klubben.dk/galleri/

 

Faxilogo Hvid

Skriv fra bestyrelsen

                                                                                                       Den 25. oktober 2019


Kære Faxi-medlemmer


Som bestyrelse for Faxi-klubben, ønsker vi at informere alle klubbens medlemmer om den situation der er opstået i forhold til bestyrelsesarbejdet.
Det står efter sidste bestyrelsesmøde klart, at det er en samlet bestyrelse der går af til generalforsamlingen i januar 2020.
Der skal derfor vælges:
Formand for 1 år
Kasser for 2 år
2 bestyrelsesmedlemmer for 2 år
1 bestyrelses medlem for 1 år
3 suppleanter for 1 år ( for nuværende vides ikke om de ønsker genvalg)
Bestyrelsen opfordre medlemmerne til at overveje situationen og bakke op og stifte ny bestyrelse. Der opfordres til, at man gør det åbent og frit så alle medlemmerne kan følge med.
Bestyrelsen vil gerne i dialog med de som er interesseret i bestyrelsesarbejdet, da vi gerne vil hjælpe de nye på vej.
På nuværende tidspunkt, ville vi normalt være i gang med at planlægge arrangementer til det kommende år – men det gør vi af gode grunde ikke, med mindre der er medlemmer som melder sig som tovholder for fremtidige arrangementer, så hjælper vi gerne med opstart.
Vi holder næste bestyrelsesmøde den 4. november, hvor bl.a. generalforsamlingen er på dagsorden.

På bestyrelsens vegne
Nete Jørgensen

P6251602

Træningsstævne

Faxi Træningsstævne,

mandag den 26. august 2019

Faxi klubben byder velkommen til træningsstævne på Faxi banen.

Stævnet er et D-stævne, hvor vi denne gang har udbudt A-klasser ( T1, 4.1 og 5.1) det er de svære klasser i sporten, hvor man normalt skal have opnået point for at må ride. Derfor vil man ikke kunne opnå kvalifikation til noget ved dette stævne – der er således tale om ren træning og øvelse, og give rytterne mulighed for at prøve klassen af. Man rider alene på banen og ikke i heat som i de andre klasser.

Så kom og kig, bliv klogere på de forskellige klasser og støt op om arrangementet.

 

Program:

Kl. 16-17 Indtjek - husk pas/vaccination – jvf reglerne for D-stævne

kl. 17.00 Dommermøde

kl. 17.10 Velkomst

kl. 17.15 Ryttermøde

kl. 17.30 T7

kl. 18.00 T1

kl. 18.20 T5

kl. 18.30 pause

kl. 19.00 4.5

kl. 19.40 4.1

kl. 20.10 4.3

kl. 20.20 rosetter uddeles herefter fælles oprydning

P6251601

Gaman 30 års jubilæum

Tilmelding åbner tirsdag den 20. august 2019 kl. 18:00

https://www.sporti.dk/event/activity.php?id=6638

.

.

Lørdag den 12. oktober 2019

 

Kom med til det traditionsrige Gaman-stævne - for 30 gang.

”Gaman” betyder for sjov, og Gaman stævnet er altid hyggeligt. Her skabes nye venskaber og her mødes gamle bekendte.

I anledning af 30 års jubilæum, holdes der rytterfest på banen fra kl. 18-? Vi steger helstegt pattegris og sørger for tilbehør. Kom og tag familie og venner med, vær med til at fejre traditioner og venskaber i FAXI. Pris pr. voksen 125 kr. pris pr. barn under 12 år. 75 kr.

Gaman er stævnet, hvor vi alle dømmer og hjælper til på forskellig vis.

Alle rider direkte i finaler og øvrige regler finder du i det program du modtager pr. mail ca. én uge før stævnet.

I programmet kan du også se hvilken/hvilke arbejdsopgaver du skal udføre, så vi alle kan få en god dag.

Til stævnet vil der være plads til 80 ekvipager - først til mølle princippet er gældende. Der kræves ikke medlemskab af FAXI, ej heller rytterlicens da vi ikke bruger uddannede dommere til dette stævne.

Tilmelding: til og med den 1. oktober 2018

Tilmeldingsgebyr tilbagebetales ikke ved framelding uanset grund.

Indtjek: mellem 8.00 og 09.00.

Medbring hestepas/vaccinationsattest. Vaccinationsregler som ved D-stævner

Regler:
Til Gaman rides ikke efter FIPO, men vi bruger DI's regler. Hesten skal være min. 5 år - vær opmærksom på DI's regler omkring hestens alder ved deltagelse i stævner.

Eventuelle spørgsmål til Stine Weinreich kun på mail. Stineweinreich1979@gmail.com

Præmier og gaver:
I 2019 vil der være præmier til alle, men stævnet modtager gerne sponsorgaver som vil blive fordelt på sjov vis.

Tilmelding:

Begynder tølt (som T8)
Medi tølt (som T5)
Tølt (som T3)
Børnetölt max 10 år med hjælper på banen
3-Gang (3 valgfrie gangarter vises)
Begynder 4-Gang (som 4.5)
4-Gang (som 4.3-4.2)
5-Gang (som 5.2)
Gamankeppni
Gamankeppni rides med max 15 ryttere på banen af gangen, man viser trav eller tølt efter eget ønsker. Der tages 5 ryttere ud af gangen, og de sidste fem ryttere får placeringer.

Du kan tilmelde dig i én gangartsklasse, én töltklasse, og gamankeppni.

Overdommer 2019:
Asser Olsen

Pris:

Deltagergebyr for børnetølt 100,-
Deltagerpris for alle øvrige kr. 250,- ekskl. SPORTI administrationsgebyr
Spisning 125 kr. pr. person over 12 år.
Spisning 75 kr. pr. person under 12 år

Adresse: Banen i Vipperød, Asmindrupvej 100, 4390 Vipperø

Fællesridetur-røsnæs

Faxi ridetur på Røsnæs

LØRDAG D. 15 JUNI 2019

Turen går til Røsnæs ved Kalundborg, det er Steen der er guide på turen.
Vi mødes opsadlet og klar kl. 11 på p-pladsen Røsnæsvej, 4400 Kalundborg
Turen rides i let til moderart tempo og er åben for alle FAXI-medlemmer – ung som gammel
Medbring hvad i selv og hesten behøver efter turen – kaffe, vand, øl, hø m.m.

Tilmelding nødvendigt til Steen: lysager@mail.dk
Deltagerantal max. 25

Hedeland Stevne 1

Kalder alle Faxi medlemmer

Onsdag den 26. juni 2019, fra kl. 17

Vi har brug for hjælp til opsætning af stævnepladsen på Hedeland i forbindelse med DM i Gædinga Keppni.

Der er flere forskellige opgaver der skal laves, bl.a.

 

-  Opmærkning af campingpladser

-  Klargøring af parkeringsareal

-  Opsætning af borde og stole

-  Opsætning af dommertelte

-  Afprøvning af lydudstyr

-  Opsætning af stort telt

-  Diverse hegn og skilte

-  Klargøring af klubhus

-  Klargøring af arealer

-  Klargøring af bokse

 

Der er således brug for mange arme og ben – så kom og hjælp og være en del af sammenholdet omkring dette DM.

I løbet af aftenen griller vi pølser og byder på øl og vand

Tilmelding til formand@faxi-klubben.dk senest den 24/6

Tusenas 8

Ridestier og referat

Ridestier i Odsherred, find oplysningerne nederst på siden: http://faxi-klubben.dk/ridestier-folde/ Referat fra bestyrelsesmøde d. 1-5-19: http://faxi-klubben.dk/referater/
Snotnase

Heste i forhold til smitte

I forbindelse med stævnet på lørdag er der lige sendt følgende mail til deltagerne - men det gælder alle, i forbindelse med deltagelse med jeres heste:

Det gælder selvfølgeligt også til alle andre fælles arrangementer, så som kvadrille og fællesture

VIGTIGT

Vi opfordre på det kraftigste til, at alle tænker sig godt om mht til deres og andres heste, i forhold til smitte. Har du hest/heste der hoster og snotter men ingen feber har, så kontakt din dyrlæge - din hest kan være "rask smittebærer".

Vi bør alle i disse tider med infektioner være særlige opmærksomme og ikke tage nogen chancer.

HÚSK, at du ved tilmeldingen har skrevet under på "tro og love erklæringen" hvor der bl.a. står:

Undertegnede ejer/bruger af ovennævnte hest forsikrer hermed på tro og love at:
- Hesten ikke de sidste 3 uger fra d.d. har vist nogen tegn på smitsom sygdom
- Hesten ikke de sidste 3 uger har været opstaldet, hvor der er smitsomme sygdomme.
- Hesten ikke de sidste 3 uger har været i kontakt med heste, der er eller kan være lidende af en smitsom sygdom.
- Hesten er i god træningstilstand, samt så vidt vides er fuldstændig rask
- Hesten ikke er blevet behandlet med medicin, hverken indvortes eller udvortes, inden for 2 uger før deltagelse i ovennævnte arrangement. Fra denne regel undtages dog behandling af småskader, ormebehandling, behandling med insektmidler, samt vaccination (dog senest 7 dage før deltagelse

DET ER SUPER VIGTIGT AT ALLE FORHOLDER SIG KRITISTK TIL DETTE.

Er du i tvivl, så kontakt din dyrlæge. Har du/i haft noget af ovennævnte i stalden og ikke fået det undersøgt - så bliv hjemme.

Om kun 7 uger skal vi holde DM på Hedeland og det vil være så ærgerligt, hvis det skal aflyses, fordi vi ikke er særlig opmærksomme på vores heste lige nu!!

Med venlig hilsen
Nete Jørgensen
Faxi Klubben

Jeanette

Undervisning

Undervisning med Jeanette Holst Gohn på Faxi banen, starter op d. 9 april
Se alle undervisnings datoer HER

Sociale medier

  • FACEBOOK

Kontakt os

webmaster@faxi-klubben.dk

+45 21 67 14 33

Asmindrupvej 100

Vipperød

4300 Holbæk

Copyright © Faxi-klubben.dk