Islandshesteklubben Faxi
Bestyrelsesmedlemmer
Ann Busch
BestyrelsesformandJeg bor på Tuse Næs.
Jeg har været medlem af både Faxi og DI i over 20 år.
Jeg har redet store heste frem til jeg fødte barn nr. 2 og i den forbindelse kom til skade med mit bækken, så jeg ikke længere kunne ride.
En dag så jeg en gruppe heste og ryttere, hvor rytterne sad helt stille på hestene, mens de red af sted i godt tempo. ”Det der må jeg kunne” tænkte jeg og fik en snak med gruppen. Som I har gættet var det islandske heste de red på.
Min første tur på en islænder var på Helle Martensens Nökvi. Og så var jeg solgt. Det gik så fint og gjorde ikke ondt. Siden fik jeg selv heste og har også tidligere været med i Faxis betyrelse.
Faxi var en klub, der tog imod med åbne arme og jeg følte mig bare så velkommen fra dag 1.
I dag har jeg tre heste - meget forskellige. Jeg rider to- tre gange om ugen.
Jeg får undervisning af både islandshesteinstruktører og af folk fra andre rideretninger. Jeg har redet i rigtig mange år og føler mig langt fra færdiguddannet.
Og så har jeg ikke mindst været klubmester i øltölt, den gang vi lavede den slags.
Jette Schmidt Mortensen
KasserMie Møller Jacobsen
BestyrelsesmedlemJeg blev oprindeligt medlem i 1987, da familien flyttede tilbage fra Jylland til Sjælland og landede midt i hjertet af Faxi området med vores daværende heste - min shetlandspony og familiens første islænder Bynki.
Det er mange år siden, der er kommet flere heste til, teltpælene har været rykket rundt og jeg har gennem tiden været medlem af forskellige andre lokalklubber afhængigt af bopæl.
I min studietid boede jeg på et større stutteri med en del ungheste, der løbende skulle tilrides: Her blev min interesse for basistræningen og vigtigheden heraf vakt. En interesse som fortsat vokser.
I dag bor jeg i Liseleje med et kattedyr og mine tre islændervallakker som optager en god del af min fritid.
Selv om det er mere end 20 år siden jeg flyttede ud af "Faxis lokalområde", betragter jeg stadig Faxi som "min lokalklub" og genoptog derfor medlemskabet for nogle år siden.
Derudover er jeg er også menigt medlem af DI.
Lene Tangård
Bestyrelsesmedlem
Jeg bor i Jyderup på en mindre landejendom, sammen med min mand og søn.
Jeg har hafte heste i mine hænder fra jeg var 7 år. Har dog haft en pause på ca. 9 år.
I august 2020 fik jeg part på en islænder hoppe ‘Vina’ et års tid. Hvorefter jeg var klar til min egen hest igen. Det skete i november 2021 hvor jeg fik Skuggi - som jeg har tilredet her i foråret 2022. Jeg har deltaget på Oldsags, Garman og kaffetølt her i FAXI.
Jeg er meget nye i sporten og jeg glæder mig utrolig meget til at lære en masse - og ikke mindst være sammen med andre og dele glæden for islænder og sporten.
Jeg har været medlem i FAXI ca. 2 år. Og det samme i DI
Ann Stilhoff Dietz
BestyrelsesmedlemHeste har altid været en stor del af mit liv og i 2012 faldt valget på den Islandske hest. I dag er jeg ejer af min anden islandske hest F`ala som er en skøn sort hoppe. Jeg har været medlem af Faxi siden 2012 og har også været en del af bestyrelsen tidliger. Jeg brænder for bredden og at alle medlemmer skal føle sig som en del af Faxi.
Lene Jørgensen
Suppleant til bestyrelsenjeg hedder Lene Jørgensen er 60 år.
Bor i Hjembæk ved jyderup. Jeg har redet islænder i mere eller mindre hele mit liv.
Dog afbrudt at korte afbrydelser da mine piger red ridebanespringning. Der sad jeg 8 år i begyndelsen i katrinebjerg rideklub som næstformand.
Jeg er stadig aktiv. Med konkurrer på mindre plan.
Louise Troelstrup
Suppleant til bestyrelsenJeg bor på en mindre landejendom ved Jyderup. Har kun været kort med i Faxi men glæder mig til at få nogle gode oplevelser i klubben.
Jeg har redet stortset hele mit liv. Startede da jeg var 4 år
Har redet konkurrence gennem DRF på mine og lånte heste. Har sprunget på højt plan og dressuren gik nu også meget godt.
Havde lovet mig selv: at når jeg blev gammel ville jeg have en Islænder. Det blev hurtigere end jeg havde regnet med. For da min datter købte et sportsponyføl, tænkte jeg, "nu er tiden kommet"
Købte da to styks og blev meget grebet af det.
Synes det er nogle skønne størrelser og elsker at ride dem. Har nu 3 og rider de 2.
Jeg har startet en lille smule,har prøvet at ride med på fællesturene og været til for sjov kvaldrillen.
Fuld fart, skønt.
Lene Bæk
Suppleant til bestyrelsen! ! ! !
Pernille Nygaard Kirchheiner
WebmasterJeg har været medlem af Faxi i 20 år. Jeg har redet siden jeg var 6 år gammel, stoppede i en periode på 10 år i mine unge dage, da børnene kom.
Da jeg så besluttede, at jeg ville i gang igen, havde jeg forelsket mig i islænderen, hvilket ikke har skuffet. Jeg er mest til kvadrillen og fede ture, men det gode ved vores heste er at de kan hele paletten, ture, kvadrille og stævner, hvilket jeg syntes er dejligt.