Islandshesteklubben Faxi

Bestyrelsesmedlemmer

F8FA3694 308E 4096 A496 A587A4B4DA4F

Ann Busch

Bestyrelsesformand

Jeg bor på Tuse Næs. 

Jeg har været medlem af både Faxi og DI i over 20 år.

Jeg har redet store heste frem til jeg fødte barn nr. 2 og i den forbindelse kom til skade med mit bækken, så jeg ikke længere kunne ride.

En dag så jeg en gruppe heste og ryttere, hvor rytterne sad helt stille på hestene, mens de red af sted i godt tempo. ”Det der må jeg kunne” tænkte jeg og fik en snak med gruppen. Som I har gættet var det islandske heste de red på.

Min første tur på en islænder var på Helle Martensens Nökvi. Og så var jeg solgt. Det gik så fint og gjorde ikke ondt. Siden fik jeg selv heste og har også tidligere været med i Faxis betyrelse.

Faxi var en klub, der tog imod med åbne arme og jeg følte mig bare så velkommen fra dag 1.

I dag har jeg tre heste - meget forskellige. Jeg rider to- tre gange om ugen. 

Jeg får undervisning af både islandshesteinstruktører og af folk fra andre rideretninger. Jeg har redet i rigtig mange år og føler mig langt fra færdiguddannet. 

Og så har jeg ikke mindst været klubmester i øltölt, den gang vi lavede den slags.

 

nannaotto

Nanna Lanzky Otto

Kasserer

    Telefon: 23 98 98 33

    nannaotto@live.dk

     

Jeg har været medlem i Faxi lige så lang tid jeg kan huske. Jeg er har redet mange stævner på Faxi banen, samt deltaget i ridelejre osv. Selv om jeg oftest rider stævner i andre klubber, er Gaman stadigvæk et af mine favorit stævner. 
 
Merete Kofoed

Merete Kofoed

Bestyrelsesmedlem

Jeg har interesseret mig for heste så længe jeg kan huske.

Interessen for de islandske heste stammer fra min moster Anne Gerda Wildt-Andersen. I 1970erne, da min kusine ville ride, købte Anne Gerda en islandsk hest, og som det ofte går, endte det med en gård og flere heste.

Desværre for mig boede de i Jylland. Men så snart jeg var gammel nok, kom jeg på ferie hos dem, og resten af året gik jeg på rideskole og opsøgte alle heste i cykelafstand af Svogerslev.

At min moster fik islandske heste har præget hele familien i generationer, idet vi i dag er mange i familien, der nu har islandske heste.

Min drøm om egne heste og gård blev fuldt realiseret i 1991, og Egstalldal ved Kirke Såby er rammen om vores liv og hestehold.

Jeg er så heldig at have haft mine heste i over 30 år, ligesom jeg også har været medlem af Faxi i mange år.

Jeg har med stor fornøjelse deltaget i mange af klubbens aktiviteter, og vil gerne være med til at bevare dem, og også gerne skabe nye. Mit hestemotto er “Husk det er sjovt at ride.”

Så det vil jeg gerne gøre mit for, at det er for os alle.

316A6E0C 3161 4469 911D 0C97E837A258

Lene Jørgensen

Bestyrelsesmedlem

    Telefon: 42470731

    Lenes3d@lenes3d.dk

jeg hedder Lene Jørgensen er 60 år.

Bor i Hjembæk ved jyderup.  Jeg har redet islænder i mere eller mindre hele mit liv.

Dog afbrudt at korte afbrydelser da mine piger red ridebanespringning. Der sad jeg 8 år i begyndelsen i katrinebjerg rideklub som næstformand. 

Jeg er stadig aktiv. Med konkurrer på mindre plan.

Kathrine Marie Vejrum Olsen

Kathrine Marie Vejrum Olsen

Bestyrelsesmedlem

Jeg er 43 år gammel og har været med Faxiklubben siden jeg selv var juniorrytter 

Jeg bor ved Stenlille  med min mand og 3 børn. 

Min datter Nana er nu juniorrytter og det har startet lysten og muligheden for at gøre noget sjovt og lærerigt sammen i Faxi klubben.

MM

Maria Nygaard Martensen

Suppleant til bestyrelsen

Jeg hedder Maria og bor i Holbæk by sammen med min datter og to katte. Mine forældre startede FAXI klubben og jeg har redet fra før jeg kunne gå. Som barn fik jeg lov at ride de bedste heste og red en del konkurrencer. Har holdt en lang pause med hestene mens jeg boede i København og da jeg flyttede tilbage til Holbæk for 6 år siden, var det heller ikke planen at jeg skulle have hest selv. Lige indtil jeg mødte én speciel hest og nu har jeg to. Jeg kan godt lide at ride ture, få undervisning og være med til mindre stævner.

Majbritt

Majbritt Kirk

Suppleant til bestyrelsen

Jeg bor i et bofællesskab i Jyderup og har min hest stående hos min nabo, Jette Mortensen. Jeg startede med at ride som 10 årig og stoppede da jeg skulle på efterskole. Har boet mange år i København. Flyttede ud på landet med 2 små børn og fik min første Islænder. Efter et par år, tilbage til København igen. Da børnene var klar til at flytte hjemmefra, flyttede jeg ud igen for ca 4 år siden, købte straks en Islænder og elsker det.

Betina

Betina Wøldicke Rossen

Suppleant til bestyrelsen

Jeg er Betina, og bor i Roskilde sammen med min 2 store børn.

Jeg har redet siden jeg var 12 år, som dressurrytter på store varmblods heste, og holdt en pause på 10 år, indtil jeg blev introduceret for islænderne.

2025 blev det år hvor vi fik 1 islænder i familien.

profil

Michael Kirch Thomsen

Webmaster/Regnskabsfører

Jeg er så det sidst nye skud på stammen, og jeg står for alt hvad der har med Mail og hjemmeside at gøre.