Kære oldsager
Hvor var det fantastisk at opleve jer på banen. Alle mødte velforberedte til stævne, havde det rigtige
humør, forventninger og var opsatte på en forrygende dag. Vi så god ridning, dejlige heste, ekvipager der var med for første gang, og rutinerede ekvipager.
Trods manglende tildeling af Sosuassistenter, og strejke blandt sygeplejerskerne forløb stævnet tilfredsstillende, da de fleste oldsager trods diverse skavanker velvilligt sprang til hvor der var behov.
En særlig tak for baneplejen til Lars, ved ikke hvordan vi havde set ud hvis ikke du havde været flittig med vandvognen.
Efter spisningen kom uventet hjælp fra hjemmeplejen, de havde trods strejken blandt sygeplejerskerne fundet det muligt at tildele os et hjemmebesøg. Det viste sig at være en skarp dame, der havde hørt om vores stævne og nogle af de skavanker vores ryttere har, og hvordan disse skavanker indvirker negativt på ridningen. Hun medbragte derfor hjælpemidler der med brug og træning styrker gamle led, balance osv.
Glæder os til næste år, hvor vi forhåbentligt vil se resultaterne.
Kirsten
Se billeder fra stævnet her: http://faxi-klubben.dk/galleri/gallery/oldsagsstaevne-2021/