Islandshesteklubben Faxi
Debat
Dette er et forum hvor medlemmerne kan få deres ider og tanker frem.
Læserbreve, opfordringer, tanker og meninger.
Og du kan også svare på andres meninger, det hele foregår ved at skrive til:
webmaster@faxi-klubben.dk
Nye indslag og svar kommer øverst, så hvis du skal læse det i dato orden skal du starte nederst på siden.
__________________________________________________________________________________
Indlæg fra Ann Busch Markeslev d. 20. januar 2020
Kære Faxi-medlemmer.
Jeg er en del af den initiativgruppe, som har lavet det oplæg, der blev lagt på foreningens hjemmeside for 3 ugers tid siden. Vi stiller os i gruppen som garanter for, at Faxi har en bestyrelse efter denne generalforsamling, og vi siger også lidt om hvilken linje, vi vil stå for i foreningen.
Jeg er arbejdsmæssigt forhindret i at deltage i denne generalforsamling og skal med dette indlæg stille mit kandidatur til rådighed som bestyrelsesmedlem for Faxi.
En af de ting, der ligger mig meget på sinde, er det vi i Faxi har vedtaget som formålet med vores klub, nemlig § 2 i vores vedtægter:
For mig handler den grundlæggende om 2 ting:
1. Om fællesskab og foreningens sociale liv – som grundlag for de aktiviteter vi laver.
Det fællesskab vil jeg arbejde for ved at etablere og fortsat styrke aktiviteter, hvor fællesskab er bærende – hvor vi er sammen om aktiviteter med hestene. Vi er mange og kan sagtens løfte i flok og ovenikøbet have det sjovt og hyggeligt, mens vi gør det.
2. Om at udbrede kendskabet til vores islandske hest, og om at virke for den korrekte anvendelse af den. Det betyder for mig:
- at vi skal ud og vise vores heste frem - vise den glæde og stolthed, de repræsenterer i vores fritidsliv. Vi skal vise alt det den islandske hest kan lige fra klassisk dressur over flotte gangarter til terrænridning og hyggeridning for børn og voksne.
- og desuden betyder det, at vi skal arbejde for, at vi som ryttere via uddannelse, kurser, foredrag og workshops m.m. fortsat udvikler et hensigtsmæssigt og tillidsfuldt samarbejde med vores heste.
Vi kan i en klub som Faxi ikke det hele på en gang, men vi skal holde os vores formål for øje og i bestyrelsen bruge tid på at drøfte med hinanden, hvordan det vi nu har gang i passer til vores formålsparagraf. og dermed også sikre, at fællesskabet om - og bredden i anvendelsen af den islandske hest afspejles i vores aktiviteter.
Med disse ord overgiver jeg mit kandidatur til generalforsamlingen.
De bedste hilsener
Ann Rose Busch
Markeslev Huse 27
4300 Holbæk
__________________________________________________________________________________
Indlæg fra Hanne d. 5/1-2020
__________________________________________________________________________________
Holbæk d. 4. januar 2020
Initiativgruppe til ny bestyrelse
Kære FAXI’er
Tiden nærmer sig den årlige generalforsamling.
I år står FAXI i den særlige situation, at det er en samlet bestyrelse, der går af.
I den forbindelse har den afgående bestyrelse tidligere udsendt en opfordring til klubbens medlemmer om at reflektere over FAXI’s fremtid og en fremtidig bestyrelses virke.
Vi er derfor en mindre gruppe, som har valgt at tage denne opfordring til os og forud for den kommende generalforsamling udsende nærværende skriv.
Initiativgruppen består af: Ole Elmquist, Lene Kildegård, Eddie Madsen, Karin Elmquist, Ann Rose Bush, Pernille Kirchheiner og Mie M. Jacobsen.
Initiativgruppens overordnede mål er at garantere, at der kan opstilles en ny bestyrelse ved generalforsamlingen. Dette initiativ er vores bidrag til at sikre, at FAXI fremadrettet kan fortsætte som en aktiv islandshesteklub i Holbæk og omegn - samt til at sikre at ingen medlemmer skal møde til en generalforsamling med uvished om, hvorvidt det er muligt at danne en ny bestyrelse til videreførelse af klubben. Det er muligt! – det er vi garanter for.
Vores initiativ skal på ingen måde afholde øvrige medlemmer, som måtte have lyst til at være med i en ny FAXI-bestyrelse, fra at stille op. Jo større lyst og engagement hertil des bedre!!
Initiativgruppens tanker og drøftelser
FAXI er én af Dansk Islandshesteforenings ældre klubber, som gennem de sidste 44 år har formået at rumme både bredde- og eliteryttere, etablere- og afholde forskelligartede stævner, shows og arrangementer, som med tiden er blevet institutioner både i og udenfor FAXI.
FAXI - medlemmer er repræsenteret i både DI og i genopbygningen af islandshestecentret på Hedeland. Det er faktisk ret godt gået og har kostet en ikke uanseelig arbejdsindsats af både ildsjæle og bestyrelsesmedlemmer i FAXI.
Disse succeser er måske også til dels - årsag til, at nuværende bestyrelsesmedlemmer har valgt at takke nej til at fortsætte bestyrelsesarbejdet i FAXI - regi, og i stedet vil målrette kræfterne mod at støtte op om de andre projekter.
Initiativgruppen vil derfor også gerne benytte dette skriv, til at sige tak til alle i den nuværende bestyrelse for det arbejde, I har lagt hidtil. Det er fuldt forståeligt, at man må vælge og prioritere for at lægge den indsats det kræver.
Visioner for den fremtidige bestyrelse
Vi har i gruppen drøftet vores visioner for, hvordan vi mener, at vi bedst kan virke for klubben som en eventuel ny bestyrelse, hvis vi bliver valgt.
Den nye bestyrelses primære formål er at facilitere klubben, herunder klubbens økonomi, dialog om forlængelse af lejeaftalen til vores baneanlæg i Vipperød og deslige, mens aktiviteter og arrangementer i klubben i større grad bør være medlemsbårne.
For at styrke dialog og aktivitet, vil vi forud for afholdelse af hvert bestyrelsesmøde udsende mødets dagsorden. Møderne skal opfølges af et referat udfærdiget som en kort orientering om, hvad der er sket siden sidste bestyrelsesmøde, en status for klubbens økonomi og et beslutningsreferat i forhold til behandling og beslutninger i forbindelse med øvrige punkter. Referatet udfærdiges med kort angivelse af de fremmødte, angivelse af hvem der stemmer for hhv. imod ved de enkelte beslutninger (hvis det kommer til afstemninger), samt hvem der har tovholderfunktion i diverse anliggender.
Vi søger med ovenstående decentraliserede tilgang til at drive klubben - at beskrive en struktur for afholdelsen af hvert enkelte bestyrelsesmøde, og at tilskynde til en åben og tæt dialog med klubbens medlemmer og opfordrer til, at klubbens medlemmer aktivt vil involvere sig i afholdelse af klubbens fremtidige aktiviteter.
Indholdet i vores kommende arbejde har vi selvfølgelig gjort os tanker om. Dem vil vi sige lidt om på generalforsamlingen (en del opgaver ligger allerede fast for det kommende år) resten vil vi sammen drøfte på generalforsamlingen. Det skal meget gerne afspejle også jeres ideer og tanker om vores klub.
På selve dagen skal der i henhold til vedtægterne, vælges en dirigent og en referent, som tilsammen skal sikre, at vi når godt igennem hele dagsordenen og at vi ved generalforsamlingens afslutning står med et gedigent og fyldestgørende referat for rammerne for det fremadrettede arbejde i klubben. Initiativgruppen vil gerne pege på Bjørn Monberg som dirigent, da han på fin og rolig vis tidligere har forestået denne opgave og på Heidi Møller som referent, da vi ved at hun vil bidrage som en frisk og skarp pennefører.
Vi håber, at vi med denne udmelding forud for generalforsamlingen, kan se frem til en god og konstruktiv generalforsamling den 25. januar 2020, hvor vi i fællesskab kan få etableret en ny bestyrelse og få drøftet det foranstående års arrangementer og opgaver.
Vi glæder os til at se så mange Faximedlemmer som muligt på generalforsamlingen den 25. januar, og vil derfor appellere til alle jer i FAXI om at støtte op om det fremadrettede arbejde ved at møde op til generalforsamlingen og tilkendegive jeres interesser for det komne års arrangementer, samt at støtte op om at få en god og konstruktiv dag til klubbens fælles bedste.
Vi vil til generalforsamlingen opstille til nedenstående poster:
Formand: Pernille Kirchheiner
Kasserer: Karin Elmquist
Bestyrelsesmedlem: Ann Rose Busch
Bestyrelsesmedlem: Eddie Madsen
Bestyrelsesmedlem: Mie Møller Jacobsen
Suppleant: Lene Kildegård
Suppleant: Ole Elmquist
- Som tidligere skrevet er ovenstående opstilling til poster vores garanti for, at vi til generalforsamlingen kan konstituere en bestyrelse. Det skal ikke afholde øvrige klubmedlemmer, som måtte have lyst til at bidrage til dannelse af en ny bestyrelse, til at byde ind.
De bedste hilsener
Pernille Kirchheiner, Karin Elmquist, Ann Rose Busch, Eddie Madsen, Mie Møller Jacobsen, Lene Kildegaard og Ole Elmquist.
__________________________________________________________________________________
Indlæg fra Pernille Kirchheiner d. 21/11-2019
Hej alle Faxi medlemmer
Jeg skriver til jer da vi alle skal op på dupperne nu, hvis vi fortsat ønsker et Faxi efter generalforsamlingen d. 25. januar 2020. Den eksisterende bestyrelse har valgt at gå af og der skal derfor dannes en ny.
Såfremt der ikke er nogle der ønsker at være aktive i en ny bestyrelse bliver der ikke et Faxi fremover.
Jeg forestiller mig en ny bestyrelse, på en ny måde, som Faxi så kommer til at "fungere" på.
Jeg mener at medlemmerne skal hjælpe bestyrelsen / bidrage med alt hvad de kan, d.v.s. nogle vil gerne lave et stævne, så gør de det, bestyrelsen vil selvfølgeligt gerne hjælpe, men det er dem der har meldt sig der er tovholder.
Nogle vil gerne have et foredrag eller et kursus, det sørger de for, o.s.v. For nogle kan det kun blive til hjælp fra sidelinjen til nogle af arrangementerne, da tiden måske ikke tillader at man går lige så meget ind i det, men der skal være plads til alle, både med store og små bidrag, alle er bare nød til at give et bidrag.
For mit vedkommende har jeg valgt at jeg gerne vil gå ind i bestyrelsen, jeg vil nødigt undvære et Faxi og vil derfor gerne prøve at deltage i bestyrelsen og give mit bidrag der også. Det skal siges at jeg ikke har deltaget i bestyrelse før, men jeg håber at lære og vokse med opgaven.
Jeg har de sidste 3 år været webmaster og det fortsætter jeg gerne med ?
Den nye bestyrelse skal bestå af:
Formand for 1 år
Kasserer for 2 år
2 bestyrelsesmedlemmer for 2 år
1 bestyrelses medlem for 1 år
3 suppleanter for 1 år
Til sidst vil jeg gerne takke den "gamle" bestyrelse for deres store arbejde gennem de sidste år, jeg ved det tager meget af ens fritid at gå ind i et sådan arbejde, og at der er nogle der vil påtage sig det, er til gavn for os alle.
Det er selvfølgeligt ærgerligt at bestyrelsen og medlemmerne er kommet ud af trit, men det er jo hvad der kan ske i kampens hede.
Jeg håber meget at andre har det på samme måde som mig, at de heller ikke kan undvære et Faxi, og gerne vil deltage i bestyrelsen (såfremt vi bliver valgt), så vi kan beholde vores dejlige klub.
Jeg kan desværre ikke komme til Generalforsamlingen d. 25 januar, da jeg arbejder hver 2 weekend, men håber man har en chance alligevel ?
De gladeste og venligste hilsner fra
Pernille Kirchheiner
__________________________________________________________________________________
Bestyrelsens svar til Stine Møller Jensen d. 18-11-2019
Hej Stine
Tak for din mail.
Du har fat en noget meget centralt – netop det med at kommunikere på tværs i klubben.
Vi har på flere generalforsamlinger haft oppe om vi kunne nøjes med at bruge FB siden – men hver gang er der slået på, at der stadig er nogen der ikke er på FB og derfor er det besluttet at vi bruger hjemmesiden som vores kommunikation til medlemmerne og medlemmerne imellem.
Når man bruger FB – går det så hurtigt. Alle kan svare og kommentere på opslag, uanset om det er relevant eller ej. Når man bruger Faxi FB siden skal man huske på at der er mange følgerer som ikke er Faxi-medlemmer, men som alligevel kan blive en del af vores kommunikation, hvilket ikke altid er hensigtsmæssigt.
Det er derfor, vi i bestyrelsen har taget initiativ til at oprette ”debat forum ”– vores tanke er, at det primært er vores Faxi-medlemmer, der vil gå ind og følge med der.
Når administrator på FB har slettet opslag – er det ikke sket i direkte dialog med bestyrelsen, men ud fra en gl. snak vi har haft for lang tid siden i bestyrelsen, da Jesper var med. Vi har ingen interesse i at lave censur – men ting sker bare så hurtigt. Vi var i gang med at skrive rundt i bestyrelsen med et svar til Pernilles spørgsmål. Men vi er 6 mennesker der skal når at maile rundt og det tager tid i forhold til, dels at kommentere på FB og dels at slette et opslag. Men både Pernilles spørgsmål og bestyrelsens svar er sendt, så det kan komme på hjemmesiden.
Vi vil henstiller til at administrator fremtidigt henviser til ”debat-forum” når der kommer opslag på FB gruppen, der bruge ligge på hjemmesiden. VI ønsker kun ro og god tone – og det er selvfølgeligt også helt ok at medlemmerne skriver direkte til os som bestyrelse, hvis man er i tvivl om noget eller ønsker at få noget uddybet. Det kunne nogen gange være at foretrække, i stedet for at tingene bliver lagt på FB.
Når alt kommer til alt er det vores fritid vi bruger på klubben, arrangementer, møder samt den skriftlige dialog med medlemmerne, uanset det er på mail, tlf. eller på FB.
Vi kan derfor kun endnu engang opfordre til at medlemmerne bruger ”debat-forum” på hjemmesiden. Vi har bedt Pernille/WEB-master om at videresende de skriv der sendes til hende, så vi hele tiden er opmærksomme på det som ligges op i debat-forum, så vi ikke overser noget.
Det er mig (Nete) meget magtpåliggende, at det er en samlet bestyrelse der svare, og det kan tage lidt tid inden alle har fået læst og kommenteret på opslag og mails. Skulle vi ikke være enige i en besvarelse, vil det også fremgå. Men som vi talte om på sidste bestyrelsesmøde, har vi altid kunne tale os til enighed og aldrig haft brug for, at noget skulle til afstemning.
Vi som bestyrelse, er så ked af al den postyr der har været i Faxi-klubben siden denne sommers og vores ønsker er, at Faxi klubben, har en fremtid med mange glade medlemmer og aktiviteter efter medlemmernes ønske. Derfor håber vi også, at der er medlemmer der vil tage handsken op og fortsætte med klubbens arbejde. Det være sig bestyrelsesarbejdet, arrangementer, og strategi for kommunikation.
På bestyrelsens vegne
Nete Jørgensen
_________________________________________________________________________________
Indlæg fra Stine Møller Jensen d. 15-11-2019
Åbenhed kontra censur
__________________________________________________________________________________
Bestyrelsens svar til Pernille d. 13-11-2019
Kære Pernille
Hermed bestyrelsens svar på dit spørgsmål lagt på Faxi FB-side, den 13. november 2019.
Som bestyrelse undre vi os over, at netop du, som WEB-master for Faxi-klubben, vælger at stille dit spørgsmål på FB siden og ikke på det netop oprettet debatforum på hjemmesiden, hvor dette hører til, af flere grunde.
For det første fordi, det som du selv skriver ikke er alle, der er på FB, og netop derfor har vi valgt at hjemmesiden er det officielle kommunikations middel i klubben.
For det andet er FB siden åben for alle og dermed er der mange ikke Faxi-medlemmer der følge med på siden. Det er så nemt at skrive i dette forum og oppiske en stemning der ikke er til nogens gavn.
Vi har som siddende bestyrelse tjent mange penge til klubben via de arrangementer der er lavet, og vi har i den forbindelse fundet, at vi gerne vil støtte en naboklub, hvor vi ikke blot har mange fælles medlemmer, men også en klub Faxi har fælles geografisk område med. Vi ser derfor en interesse i at støtte og samarbejde med OHR. Når man kritisere den måde bestyrelsen formidler klubbens økonomi, bør man også kigge på i hvilken grad man selv har bidraget til klubbens økonomi.
Når vi omtaler pengene fra Avakur – er det fordi, netop de penge kunne være fået til OHR – men da der intet Islænderudvalg var etableret på det tidspunkt, fik Faxi ”formuen” fra Arvakur. Og de penge der blev doneret til Hedeland i januar var nok blevet doneret uanset om der var kommet et tilskud fra Arvakur.
Bestyrelsen synes det er et super godt initiativ, at der laves en ovalbane i OHR, da det har været et stort ønske fra de deltager som hvert år rider Vintertølt, da nuværende mulighed for opvarmning på Ohr´s udendørs ridebane, er en meget tung bane at opvarme på – og rigtig mange heste er ”gået død” før de overhovedet når ind i ridehuset. Men det skal man selvfølgelig have prøvet, før man kan udtale sig.
Faxi´s økonomi har trods større investeringer de seneste år, været rigtig fin og formuen væsentlig større end da vi overtog bestyrelses posterne. Vi har ikke på nogle af generalforsamlingerne hørt protester omkring vores økonomiske dispositioner, og ej heller ønsker om investeringer i klubben/banen.
På bestyrelsens vegne
Nete Jørgensen
__________________________________________________________________________________
Spørgsmål fra Pernille Kirchheiner (på FB) d. 13-11-2019
Jeg har også et spørgsmål, til seneste referat fra bestyrelsesmøde !
Der står at man har valgt at betale 15000,- til OHR, da de er ved at etablere ny ovalbane.
Jeg kan ikke forstå at Faxi skal brugealle deres penge til andre klubber og baner OHR og Hedeland, i stedet for at bruge dem på vores eget.
I skriver at det er de penge vi har fået fra Avakur, og det er jo også fair nok at de kommer retur til Odsherred, men de er jo brugt på Hedeland, da vi var til generalforsamling blev der spurgt om vi ville donere flere penge til Hedeland, og nu havde vi jo fået 15000,- fra Avakur, dem kunne vi så sende videre til Hedeland, hvilket der var bred enighed om.
Men dem trækker man måske tilbage, så OHR kan få dem ?
_________________________________________________________________________________
Svar til Kirsten!
Kære Kirsten
Bestyrelsen takker for dit brev, vi ser gerne medlemmerne kommer med deres mening. Dog synes vi dette brev kræver et svar og kommentar, da du dels har mange påstande og beskyldninger og dels mange spørgsmål. For god ordens skyld, skal vi gøre opmærksom på, at suppleant Charlotte Jensen har valgt at være neutral i forhold til denne besvarelse pga personlige grunde.
Kære bestyrelse
Dette er et skriv til hele bestyrelsen. Måske er det i virkeligheden forkert, men da de fleste orienteringer/informationer fra bestyrelsen, oftest er formuleret: Der var bred enighed, må jeg tro at alle beslutninger er fra en samlet bestyrelse.
Hvad er det helt præcist vi bliver beskyldt for her? – at vi ikke er enige, eller det kun er formandens mening. Det er en grov beskyldning over for hele bestyrelsen, at insinuere at vi ikke er enige.
En bred enighed er når et flertal af bestyrelsen er enige og da vores procedure består i, at der ikke sendes referater og skriv ud til medlemmerne, uden bestyrelsen har set det, og haft mulighed for at få rettet i det – er det så groft at skrive sådan!!
”Opfordring til at man gør det åbent og frit, så alle medlemmer kan følge med”. God opfordring! Kan vi forvente det samme fra bestyrelsen?
Er bestyrelsen ved at starte en ny klub? Eller nogle fra bestyrelsen? Hvem?
Når vi som bestyrelse opfordre til åbenhed, er det netop for at høre fra medlemmer der kunne have interesse i at deltage i bestyrelses arbejde. Vi vil gerne hjælpe en ny bestyrelse på vej og give alle de oplysninger videre vi har.
Bestyrelsen i Faxi er ikke ved at lave en ny klub – og hvad de enkelte personer i bestyrelsen går og laver i deres fritid, har vi ikke pligt at melde ud til Faxi´s medlemmer. Bestyrelsen i Faxi har valgt at melde åbent ud om problemstillingen i klubben til alle medlemmerne for at undgå snak i krogene. At hele bestyrelsen går til januar er meget beklageligt, men skal ses i lyset af, at flere bestyrelses medlemmer har været med i mange år. Michael har siddet i bestyrelsen i 8 år og Mogens i 6 år. Karin er dels presset af job og dels af den skade hun pådrog sig i sommers ifb med ride ulykke. Alle 3 er på valg i 2020. Ghita er ikke på valg men har af personlige grunde valg at stoppe og Nete stopper, hvilket er meldt ud med begrundelse i august til alle medlemmer.
Med hensyn til dit spørgsmål omkring ny klub, er det ikke nogen hemmelighed, at der arbejdes på at oprette en ny klub til fordel for Hedeland – men det er ikke en bestyrelsesbeslutning, det er individuelle personer der har fundet sammen om den løsning.
Jeg vil gerne lægge ud med åbenhed: Jeg kender – DESVÆRRE – ikke en ny bestyrelse!
Faxis liv gennem de sidste par år smerter mig dybt! Næsten alle aktiviteter på klubbens bane er forsvundet.
Nåårh nej – Hvis jeg og mange andre ikke arbejdede, kunne vi komme til træningsstævne og arbejdsdag en onsdag eftermiddag.
Hvor er Kr.Himmelfartsstævnet?, Oldsagsstævnet? Klubaftener? Ja desværre kunne jeg blive ved.
Bestyrelsen er ret uforstående over for denne kritik. Der har sort set hver eneste måned været et Faxi-arrangement. Vi startede i januar og februar med to medlemsaftner. I marts var der vintertølt og træningsstævne – begge i weekender. I starten af april baneåbning FRA kl. 16 og frem – så der er mulighed for at alle kan komme og give en hånd med. I slutningen af april stod Faxi for baneåbning på Hedeland – efter en henvendelse fra Hedelandsudvalget, som bl.a. består af 3 gamle Faxi medlemmer, som bad om hjælp til at lave dette arrangement. Hertil kom, at vi samarbejdede med øvrige klubber fra Sjælland og dette fælles projet.
I Maj holdt vi udtagelsesstævne i GædingaKeppni på Hedeland – dels fordi vi gerne vil bakke op om den nye bane, dels fordi vi gerne ville give vores lokale medlemmer mulighed for at kvalificere sig til DM og selvfølgelig fordi vi gerne ville prøve banen af inden DM, og til sidst fordi Faxi banen ikke kan godkendes da vi mangler en pasbane.
Da Kr. Himmelfart lå lige op til dyrskue weekenden, var det ikke hensigtsmæssigt at holde noget der – og dertil kom, vi i bestyrelsen havde rigeligt at bruge vores kræfter på. Men vi vil da gerne påpege, at vi i 2018 holdt Kr. himmelfartstævne med 80 deltager!!
I august har vi holdt træningsstævne. I oktober Gaman og havde planlagt 3 sprog aftner, som desværre måtte aflyses, da der ikke var deltager nok.
Hertil kommer alle de fællesture, som medlemmerne på skift arrangere. Så vi synes ikke vi er gået ned på aktiviteter.
Vi har de seneste år fejret jubilæum i massevis – dels Faxi`s 40 års jubilæum med utraditionelt stævne, Ala Oldsagsstævnet. Vi har fejret DI´s 50 års jubilæum på Islandshestens dag. Og I år Gaman 30-års jubilæum. Alle stævner, hvor alle har kunnet deltage uden undtagelse.
Træningsstævnerne, har faktisk været ret godt besøgte. De starter ca. kl. 17 og planlægges efter hvor mange deltager der er i de enkelte klasser og der har været taget hensyn til de, som har skrevet, at de først kan være fremme for eks. Kl. 18 – og da vi skal være færdige inden det er mørke, ja så er man nødt til at starte sidst på eftermiddagen.
Vi kan undre os over, at der ikke har været flere medlemmer, der på generalforsamlingen har giver udtryk for utilfredsheden med vores arbejde og valg af arrangementer, hvis det virkelig er den generelle holdning!
Til gengæld er der et Hedelandsprojekt. Bliver nødt til at gøre bestyrelsen opmærksom på, at det IKKE er det bestyrelsen er valgt til!
Vil straks give jer – I har gjort meget for Hedeland – og det havde været superflot hvis i også havde husket hvad bestyrelsen er valgt til.
FAXI!!!
Som nævne ovenfor, mener bestyrelsen ikke at Faxi har lidt under, at vi har brugt tid og kræfter på Hedeland. Vi har tilgodeset de henvendelser vi har fået omkring samarbejde og hjælp, dels fra Hedelandsudvalget omkring indvielsen af Gædingakeppni banen og dels fra DI/ sportskomiteen omkring DM. Vi er af den opfattelse, at det har været to arrangementer, hvor vi har skabt gode relationer dels til egne Faxi medlemmer og dels til øvrige passioneret islændermennesker, som alle har været med til at løfte foreningsånden – så Faxi ånden lever i bedste velgående som vi ser det. At der er en gruppe, som dels ikke deltager i disse arrangementer og dels er utilfredse, kan vi kun beklage. Det er ikke fordi, vi ikke har opfordret til at være med i fællesskabet.
Hedelandsarbejdet ser jeg ikke i klubbens formålsparagraf.
Hvorfor gider jeg bruge krudt på at skrive? Fordi jeg som 33 årigt Faxi medlem ser klubben smuldre, OHR er en fornuftigt ledet klub, der lige nu tager for sig.( PS jeg har på ingen måde noget imod OHR), Med bestyrelsens velsignelse. Bestyrelsen går af, meddeler tre måneder inden afgang, at de er trådt ud af arbejdstøjet.
Vi forstå ikke helt hvad det er bestyrelsen har givet velsignelse til. Vi har i de seneste mange år haft samarbejde med vores nabo-klubber, herunder både OHR og Thor. Vi har fulgt arbejdet i OHR med interesse og bakker da op om deres islænderudvalg, da vi har rigtig mange fællesmedlemmer i kræft af, at der er rigtig mange Faxi medlemmer som er bosiddende i Odsherred.
Som vi ser det kan man ikke sammenligne en klub som OHR og Faxi. Faxi har ikke de faciliteter de har i OHR, hvilket også kan afspejles på vores kontingenter.
Vi har også samarbejdet med Thor, hvor vi har ”lånt” deres ridehus til det træningsstævne vi havde i forlængelse af medlemsmødet omkring guidelines med Romi, og så har Thor til gengæld lånt Faxibanen til afslutning på deres træningsstævner de har holdt gennem hele vinteren. Også her har vi rigtig mange fælles medlemmer.
I otte år har jeg siddet i best., var bl.a. med til at finde, og anlægge banen. Jeg har lavet stævner i 17 år, kvadrille i 16.
Vintertölt er et koncept udtænkt af Hanne, og i de første mange år kørt af Hanne, Tenna, Pernille R. og jeg., skal dette også forsvinde?
Øh – nej … Vintertølt skal da ikke forsvinde, hvorfra kommen den ide?
Der er søgt ridehus i OHR den 14. marts 2020 – og vi har som bestyrelse blot gjort opmærksom på, at der skal nogen til at varetage disse nye aktiviteter i fremtiden og faktisk er det jo ikke en bestyrelsesopgave at de både skal drive en forening, planlægge og så selv udfører alle opgaverne i forbindelse med aktiviteterne. Det har vi faktisk gjort opmærksom på i lang tid – men der sker ligesom ikke så meget, så måske derfor bestyrelsen nu er kørt trætte.
Jeg vil bede best. STRAKS at leje ridehuset, booke tre dommere (gerne Helsø og Rostock, og en tredje). Skrive på Sporti at tilmelding åbner (jeg kender ikke datoen for generalforsamlingen, men hvis i lægger syv dage til generalforsamlingsdatoen, vil det være fint). Som sagt kender jeg intet til om Faxi har en fremtid, men jeg står personligt inde for, at hvis det ikke bliver muligt at afholde Vintertölt, afmelder jeg ridehus, dommere og Sporti.
I stedet for at lægge arbejdstøjet, vil jeg bede jer om at gøre Faxis overlevelse mulig:
Bruge tiden på at: Gøre stævnecomputeren klar, dvs. sørge for at alle oplysninger vedr. Vintertölt, Kr.H., oldsag og Gaman ligger der, også evt. skabeloner til hvert stævne. Med rette kan i sige: Det fik vi ikke! Nej, men vi afleverede en fuldt klar computer med alle stævner (dengang også junior / ungdomsstævner), til best. inden jer. Kan kun beklage at den best. slettede det hele, derefter tog Tenna ud og hjalp Stine med opstart.
I forbindelse med vintertölt vil jeg også gerne bede om liste med vindere fra sidste år (hvor er pokalerne?). Hvem er i dag kontaktperson i OHR i forbindelse med ridehuset?
En kassercomputer med tydeligt regnskab, bl.a. fonde der er søgt, fonde der har ydet, korrespondance med disse, og hvor vi i øvrigt har modtaget støtte/tilskud fra.
En formandscomputer med al for klubben relevant korrespondance.
Derudover al viden der kan være nyttig for en evt. kommende best.
Hvem er det der slår græsset på vores område? Hvad betaler vi for det? Osv……
Der er bestemt ingen i bestyrelsen der har lagt arbejdstøjet – det er en grov beskyldning! Men når det så er sagt, så får man da i den grad løst til at smide det lige med det samme så utilfredsstillende vi har gjort og gør vores arbejde.
Det er så ubehageligt med de beskyldninger der insinueres her, at bestyrelsen ikke vil aflevere de informationer vi har. Selvfølgelig vil den fremtidige bestyrelse modtage al materiale omkring regnskab, og informationer omkring banen med telefonliste omkring nøglepersoner m.v.
Der bliver dog ikke afleveret i formands computer, da formanden har brugt sin egen pc – men de relevante mails kan leveres på et stik. Den PC kasseren overtog, dengang for mange år siden, virker ikke mere, og Mogens har brugt sin egen PC og benytter et gratis on-line regnskabsprogram ”Dinero” til at vare tage forenings regnskab. Der findes 2 gamle Faxi pc-er, som vi gladelig overlevere.
Stævnerne laves i dag i On-line program og de øvrige ting, som program og hjælperplan mv. kan ses på hjemmesiden.
På DI´s hjemmeside ligger der en tjekliste til stævner, som vi følger så der er ingen hemmelige opskrifter vi sidder inden med. Der ligger også liste over dommerne, hvorfra de kan kontaktes.
Mht. til Vinertølt – så har Mogens oversigt over pokalerne og vinderne. Men da vi har besluttet, at der fremover ikke skal være vandrepokaler mere, men købes nye for hvert år, er den ret uinteressant. Det er et kæmpe arbejde at få graveret i pokalerne, uddelt dem igen, for så at få samlet dem alle ind igen til næste års stævne – dertil kommer at der er flere af pokalerne er i så ringe stand samtidig med, at der ikke kan stå flere navne på.
Klarhed over Faxis lejekontrakt på vores bane.
Generalforsamling den 27.01.18: Best. kontakter ejer vedr leje af banen, forslag til forlængelse, så fremtidig lejekontrakt bliver på 15 år.
Best. møde den 13.06.18 ”Faxibanen ca halvvejs i lejeperioden”.
Best. møde den 01.05.19:” Nete har haft kontakt til Søren, fremtidig baneleje ønskes hævet”
Hvad blev aftalen? Hvad blev lejen? Hvornår udløber lejen?
Der er gang i en dialog med Søren som vi lejer jorden af, og den er ikke lige ved at udløbe, vi har bare ønsket at være i god tid. Men der vil ligge et udkast til forlængelse af lejekontrakt klar inden generalforsamlingen. Søren vil gerne i kontakt med fremtidige bestyrelse da han stadig overvejer at lave et ekstra ridehus og spørger i den forbindelse til om Faxi er interesseret i noget ridehus-tid? Det er en af de opgaver nuværende bestyrelse ikke kan tage stilling til. Så her opfordre vi medlemmerne og de som ønsker at danne bestyrelse til at komme frem med deres synpunkter.
I lægger op til samarbejde mht. overdragelse. Det er for mig ikke muligt, dels kender jeg ikke en best., dels er det tydeligt at nuværende best.
Ikke kan samarbejde med mig:
”Det er kun kvadrilleholdet der bruger banen om sommeren” I burde være glade for at nogle har holdt lidt klubånd!
”Der er pillet ved traktoren – nogen må vide noget” Kender desværre ikke til andet end, at Henning fandt fejl som ikke var forårsaget at mennesker.
”Banen ligner lort, de der bruger den må også holde toiletterne”. Ja – det ligner lort, efter den svada kiggede vi ind i toiletterne, vi bruger dem ikke,
og det vi så var ikke menneskeefterladenskaber, men tidens tand af grus og møg der er føget ind ved blæsevejr.
Jeg kan nævne mange andre ting der ligner lort. På P plads mødes man af rådne bomme, flere steder rundt om banen trænger der til udskiftning af stolper. Ja, jeg kunne bare være kommet til banedag, men nej – ikke en hverdagseftermiddag.
Jeg støttede i starten tanken om at støtte Hedeland, men det tog desværre bestyrelsens fokus fra det best. er valgt til. Måske styret af ambitioner og promovering. Fint med mig, man skulle så måske have meldt sig ud af Faxis best. for et til to år siden, og ikke trukket vores klub ned.
Bestyrelsen har aldrig givet udtryk for at vi ikke kan/vil samarbejde med nogen – den må stå for egen regning! Det samme må udsagnet omkring klubånd – vi mener ikke der kun kan være klubånd, når man er fysisk på banen, det er noget man bærer på hele tiden.
Vi synes det er rimeligt, at de som bruger banen – og i denne sommerhalvdel har det primært været kvadrillen som er kommet på banen, ja så er det også den gruppe der må sørger for at der ser ok ud. Det vil sige at få tømt askebægret, tømt skraldespanden op i containeren, så der ikke tiltrækkes rotter og lign, og ind i mallen feje og tørre af ude på toiletterne, upåagtet det er støv, spindelvæv og grus der måtte ligge. Det må være i medlemmernes interesse at holde vores fælles område og klubhus i fornuftig stand.
Det er rigtigt at der skal sættes to nye bomme op ved P-pladsen og det var på dagsorden da vi havde arbejdsdag i april, men der var bare ikke hænder nok! Til gengæld er der lagt vand ind i klubhuset, lavet køkken og sat vandvarmer op og lavet ny gavl på klubhuset – så kom ikke og sig der ikke er lavet noget. Og hvis man som medlem er så utilfreds med, at der mangler bomme og stolper, ja så kom frisk – det er jeres klub, ikke kun bestyrelsens!!
Faktisk synes vi der er lavet rigtig meget i den periode vi har siddet som bestyrelse, udover ovennævnte ting, så er der lavet helt ny opvarmningsbane, flere og større folde til hingste og lagt nyt top lag på banen. Hertil kommer at der er lavet mere banepleje de seneste år end tidligere.
Vi har lavet arrangementer der har givet overskud, tillige med der er investeret en del på banen, vi har støttet de unge og støttet et fælles islænderprojekt på Hedeland – og der er stadig flere penge i kassen, end da vi overtog den.
SÅ, at vi har trukket Faxi ned gennem de seneste år, er ikke en kritik vi kan genkende, men selvfølgelig en kritik som vi tager til efterretning, hvilket kun bestyrker vores beslutning om at stoppe i Faxi.
Vi undre os dog over hvorfor der ikke på generalforsamlingerne de seneste mange år har været givet udtryk for hvor dårlige vi har været for Faxi – vi har faktisk kun hørt det modsatte.
På sidste års generalforsamling giver et medlem udtryk for at der mangler de stævner der tidligere blev afholdt, best. svar var: Det er dette (altså stævnerne på Hedeland folk ønsker).
I den anledning vil jeg spørge: Hvor mange Faxi medlemmer deltog i åbningsstævnet på Hedeland?, og hvor mange Faxi medlemmer deltog i DM?
Spørger da det er vigtig viden af to grunde: Kvadrilleholdets gøren og laden er kun interessant for en lille del af klubben, og derfor er mailaktiviteten beskåret! BESLUTTET af best., jeg har ikke set et referat fra de sidste to år, UDEN Hedeland er nævnt. Ja Hedeland fik da også sin plads til Gamans 30
års jubilæum! Det er bestyrelsens beslutning hvad der interesserer flest!
Kvadrillen havde sidste år deltagelse af ca 50 medlemmer i løbet af året, i år har der været 40 medlemmer, så glæder mig på Faxis vegne,
der må jo have været rigtig mange Faxi medlemmer til de to stævner.
Grund to: Hvor skal alle de ambitiøse stævneryttere komme fra, hvis ikke de kan øve sig til mindre stævner i lokalklubberne?
Vi forstå ikke denne kritik omkring lokalstævner – der har været afholde flere træningsstævner med DI dommere, så vi netop har givet alle Faxi rytter mulighed for at øve sig.
Med hensyn til Hedeland – er det sådan, at det er det eneste baneanlæg DI har adgang til og da vi er en lokal klub, men flere aktive Faxi-medlemmer i ”hovedgruppen” omkring projekt Hedeland og vi gerne vil støtte op omkring vores medlemmer der rider stævner og synes det er træls altid at skulle køre til Herning, har vi ønsket at give støtten i form af arbejdstimer og økonomi. Det sidste har en samlet generalforsamling besluttet. Så er man utilfreds må man møde op på generalforsamlingen.
Vi har fra flere sider hørt irritation over alle de mange mails der blev sendt hver gang kvadrillen havde træninger. Det er jo sådan, at kvadrillen har et særskilt punkt på hjemmesiden hvor der står hvornår der trænes, dertil kommer alle træningsdatoerne står i kalenderen, og der hver gang blev sat et skriv på hjemmesiden tilligemed det også blev slået op på Faxi FB side. Derfor synes vi det var ok, at ikke alle 250 medlemmer skulle have en mail om kvadrille træning. Der er aftalt med Web-master, at der kan laves en liste via sporti, så de der ønsker en mail udover alle de allerede oplyste info, kan oprettes der.
Mht. toiletter: Anskaffelsessummen for en ny en toiletvogn med to toiletter ligger i omegnen af 65.000 plus udgifter til slanger, gravning osv.
I den sammenhæng har Faxi ydet den halve udgift til Hedeland, gevinsten er svær at se.
Mit skriv er naturligvis tilladt til offentliggørelse.
Bestyrelsen har de seneste år søgt diverse fonde og tilskud for at kunne udskifte til et mere brugbart toilet. Vi har desværre alle årene fået afslag. Men som sagt har det være et generalforsamlings beslutning at donere penge til Hedeland. Ønsker medlemmerne at bruge pengene anderledes, så må man møde op på generalforsamlingen
Med håbet om bestyrelsens samarbejde for at Faxiklubben igen kan blive en glad islænderklub med glade mennesker, heste og arrangementer.
Vh Kirsten Møller Jacobsen
_________________________________________________________________________________
Brev fra Kirsten Møller Jacobsen, d. 30.10.2019
Kære bestyrelse
Dette er et skriv til hele bestyrelsen. Måske er det i virkeligheden forkert, men da de fleste orienteringer / informationer fra bestyrelsen, oftest er formuleret: Der var bred enighed, må jeg tro at alle beslutninger er fra en samlet bestyrelse.
”Opfordring til at man gør det åbent og frit, så alle medlemmer kan følge med”. God opfordring! Kan vi forvente det samme fra bestyrelsen?
Er bestyrelsen ved at starte en ny klub? Eller nogle fra bestyrelsen? Hvem?
Jeg vil gerne lægge ud med åbenhed: Jeg kender – DESVÆRRE – ikke en ny bestyrelse!
Faxis liv gennem de sidste par år smerter mig dybt! Næsten alle aktiviteter på klubbens bane er forsvundet.
Nåårh nej – Hvis jeg og mange andre ikke arbejdede, kunne vi komme til træningsstævne og arbejdsdag en onsdag eftermiddag.
Hvor er Kr.Himmelfartsstævnet?, Oldsagsstævnet? Klubaftener? Ja desværre kunne jeg blive ved.
Til gengæld er der et Hedelandsprojekt. Bliver nødt til at gøre bestyrelsen opmærksom på, at det IKKE er det bestyrelsen er valgt til!
Vil straks give jer – I har gjort meget for Hedeland – og det havde været superflot hvis i også havde husket hvad bestyrelsen er valgt til. FAXI!!!
Hedelandsarbejdet ser jeg ikke i klubbens formålsparagraf.
Hvorfor gider jeg bruge krudt på at skrive? Fordi jeg som 33 årigt Faxi medlem ser klubben smuldre, OHR er en fornuftigt ledet klub, der lige nu tager for sig.( PS jeg har på ingen måde noget imod OHR), Med bestyrelsens velsignelse. Bestyrelsen går af, meddeler tre måneder inden afgang, at de er trådt ud af arbejdstøjet.
I otte år har jeg siddet i best., var bl.a. med til at finde, og anlægge banen. Jeg har lavet stævner i 17 år, kvadrille i 16.
Vintertölt er et koncept udtænkt af Hanne, og i de første mange år kørt af Hanne, Tenna, Pernille R. og jeg., skal dette også forsvinde?
Jeg vil bede best. STRAKS at leje ridehuset, booke tre dommere (gerne Helsø og Rostock, og en tredje). Skrive på Sporti at tilmelding åbner (jeg kender ikke datoen for generalforsamlingen, men hvis i lægger syv dage til generalforsamlingsdatoen, vil det være fint). Som sagt kender jeg intet til om Faxi har en fremtid, men jeg står personligt inde for, at hvis det ikke bliver muligt at afholde Vintertölt, afmelder jeg ridehus, dommere og Sporti.
I stedet for at lægge arbejdstøjet, vil jeg bede jer om at gøre Faxis overlevelse mulig:
Bruge tiden på at: Gøre stævnecomputeren klar, dvs. sørge for at alle oplysninger vedr. Vintertölt, Kr.H., oldsag og Gaman ligger der, også evt. skabeloner til hvert stævne. Med rette kan i sige: Det fik vi ikke! Nej, men vi afleverede en fuldt klar computer med alle stævner (dengang også junior / ungdomsstævner), til best. inden jer. Kan kun beklage at den best. slettede det hele, derefter tog Tenna ud og hjalp Stine med opstart.
I forbindelse med vintertölt vil jeg også gerne bede om liste med vindere fra sidste år (hvor er pokalerne?). Hvem er i dag kontaktperson i OHR i forbindelse med ridehuset?
En kassercomputer med tydeligt regnskab, bl.a. fonde der er søgt, fonde der har ydet, korrespondance med disse, og hvor vi i øvrigt har modtaget støtte/tilskud fra.
En formandscomputer med al for klubben relevant korrespondance.
Derudover al viden der kan være nyttig for en evt. kommende best.
Hvem er det der slår græsset på vores område? Hvad betaler vi for det? Osv……
Klarhed over Faxis lejekontrakt på vores bane.
Generalforsamling den 27.01.18: Best. kontakter ejer vedr leje af banen, forslag til forlængelse, så fremtidig lejekontrakt bliver på 15 år.
Best. møde den 13.06.18 ”Faxibanen ca halvvejs i lejeperioden”.
Best. møde den 01.05.19:” Nete har haft kontakt til Søren, fremtidig baneleje ønskes hævet”
Hvad blev aftalen? Hvad blev lejen? Hvornår udløber lejen?
I lægger op til samarbejde mht. overdragelse. Det er for mig ikke muligt, dels kender jeg ikke en best., dels er det tydeligt at nuværende best. Ikke kan samarbejde med mig:
”Det er kun kvadrilleholdet der bruger banen om sommeren” I burde være glade for at nogle har holdt lidt klubånd!
”Der er pillet ved traktoren – nogen må vide noget” Kender desværre ikke til andet end, at Henning fandt fejl som ikke var forårsaget at mennesker.
”Banen ligner lort, de der bruger den må også holde toiletterne”. Ja – det ligner lort, efter den svada kiggede vi ind i toiletterne, vi bruger dem ikke, og det vi så var ikke menneskeefterladenskaber, men tidens tand af grus og møg der er føget ind ved blæsevejr.
Jeg kan nævne mange andre ting der ligner lort. På P plads mødes man af rådne bomme, flere steder rundt om banen trænger der til udskiftning af stolper. Ja, jeg kunne bare være kommet til banedag, men nej – ikke en hverdagseftermiddag.
Jeg støttede i starten tanken om at støtte Hedeland, men det tog desværre bestyrelsens fokus fra det best. er valgt til. Måske styret af ambitioner og promovering. Fint med mig, man skulle så måske have meldt sig ud af Faxis best. for et til to år siden, og ikke trukket vores klub ned.
På sidste års generalforsamling giver et medlem udtryk for at der mangler de stævner der tidligere blev afholdt, best. svar var: Det er dette (altså stævnerne på Hedeland folk ønsker).
I den anledning vil jeg spørge: Hvor mange Faxi medlemmer deltog i åbningsstævnet på Hedeland?, og hvor mange Faxi medlemmer deltog i DM?
Spørger da det er vigtig viden af to grunde: Kvadrilleholdets gøren og laden er kun interessant for en lille del af klubben, og derfor er mailaktiviteten beskåret! BESLUTTET af best., jeg har ikke set et referat fra de sidste to år, UDEN Hedeland er nævnt. Ja Hedeland fik da også sin plads til Gamans 30
års jubilæum! Det er bestyrelsens beslutning hvad der interesserer flest!
Kvadrillen havde sidste år deltagelse af ca 50 medlemmer i løbet af året, i år har der været 40 medlemmer, så glæder mig på Faxis vegne, der må jo have været rigtig mange Faxi medlemmer til de to stævner.
Grund to: Hvor skal alle de ambitiøse stævneryttere komme fra, hvis ikke de kan øve sig til mindre stævner i lokalklubberne?
Mht. toiletter: Anskaffelsessummen for en ny en toiletvogn med to toiletter ligger i omegnen af 65.000 plus udgifter til slanger, gravning osv.
I den sammenhæng har Faxi ydet den halve udgift til Hedeland, gevinsten er svær at se.
Mit skriv er naturligvis tilladt til offentliggørelse.
Med håbet om bestyrelsens samarbejde for at Faxiklubben igen kan blive en glad islænderklub med glade mennesker, heste og arrangementer.
Vh Kirsten Møller Jacobsen
________________________________________________________________________________
Brev fra Jens Tange Jensen, d. 26.8.2019
FAXI for fornøjelse.
I de over 30 år jeg har været medlem af FAXI, har jeg aldrig oplevet at se et bestyrelsesmødereferat med så hadsk en tone som det sidste.
Heldigvis er den tone ikke gældende overalt i klubben.
Som ivrig kvadrilleklakør kan jeg bevidne, at kvadrillerytterne er venlige og glade mennesker, der muntre sig gevaldigt i hverandres hyggelige selskab.
Derudover glæder de hvert år utroligt mange mennesker med deres flotte opvisninger.
Med fordragelig hilsen
Jens Tange Jensen
Teglværksvej 4
4420 Regstrup.