Kaffetölt i Holbæk Rideklubs ridehal d. 14. januar 2023 kl. 12.45-16.30
(Holbæk Rideklub, Ladegårdsalleen 3B, 4300 Holbæk).
Vi glæder os til at se dig og din hest!!
Hvad lægges der vægt på når din og din hests præstation vurderes i tölt?
Kaffetölt befinder sig et sted imellem undervisning, clinique og stævne.
Der er plads til max 27 heste i 9 heats á 3 heste. Hvert heat varer ca. 18 min og så er der 5 min mellem heatene til at skifte deltagere. Derudover er der plads til max 40 deltagere uden hest.
Louise Mølbak vil kommentere equipagerne undervejs – set med ”dommerens”/underviserens øjne og vil komme med anbefalinger til, hvad du som rytter kan gøre for at få din hest til at præsentere sig bedre. På den måde får deltagere både med og uden hest noget med hjem.
Vi slutter dagen af med at kåre og præmiere den mest harmoniske equipage i hver klasse med en kaffekop med hestemotiv fra keramiker Helle Gram.
I kan tilmelde jer flg. Klasser:
let klasse – (sådan lidt á la T8)
middelsvær klasse – (sådan lidt á la T5)
svær klasse – (sådan lidt á la T3)
Deltager uden hest
Det er et arrangement, hvor der lægges vægt på, at både ryttere og tilskuere har mulighed for at blive bedre til at vurdere gangarter og heste og forhåbentlig blive inspireret til justeringer i arbejdet med hestene.
Deltagergebyr er 175 kr. for medlemmer af Faxi (excl. sporti-gebyr) og 225 kr. for ikke medlemmer (excl. sportigebyr). Deltagere uden hest betaler 50 kr. pr. billet (excl. Sportigebyr).
Der vil være mulighed for, at deltagere uden hest kan stå eller sidde langs barrieren til ridehuset.
Vi skal opfordre til, at deltagere tager deres egne stole med (der er ca. 20 siddepladser på stedet) – og masser af varmt tøj.
Der vil være mulighed for at tilkøbe en stor boks for 175 kr. (Holbæk rideklubs priser). Hvis jeres heste er vant til at gå sammen, er der fint plads til to heste i en boks. I skal selv medbringe spand til vand og evt. foder. Boksen skal tømmes for klatter mm. Inden i kører hjem.
Der er også mulighed for selv at sætte enkelte små folde op udenfor.
Ridehuset er 60 m x 20 m, og banen bliver markeret med bomme, der afgrænser sporet ind mod midten.
Der er opvarmningsmulighed på en ridebane uden for ridehuset – den kan dog på denne årstid være ret våd.
Der er ikke krav om rytterlicens. Men I skal vise gyldigt hestepas ved indtjekning.
Der vil være kaffe med i prisen. Og der vil være mulighed for at købe lidt kage med mobile pay eller kontanter.
Tilmelding på https://www.sporti.dk/event/activity.php?id=9439 - Åbner d. 1. januar 2023 – kl. 00.30.
Program vil blive sendt ud til deltagerne via Sporti ca. 1 uge før arrangementet. Ved framelding returneres betaling for boks, men ikke deltagergebyret.
De bedste hilsener Faxis udvalg for Kaffetölt:
Eddie Madsen tlf. 30 69 51 76
Ann Busch tlf: 28 90 75 90
Finn Eliasen og Hanne Eliasen.