KRISTI HIMMELFARTSSTÆVNE

FAXI INVITERER -som vi plejer- TIL ”KRISTI HIMMELFARTSSTÆVNE”
I dog ikke på Kristi Himmelfartsdag, hvor en stor gruppe af vores medlemmer er til kvadrille på Roskilde dyrskue.

Det bliver i stedet d. 14.juni 2025 på Faxi-banen:
Asmindrupvej 100, 4390 Vipperød.
Bemærk Ny tilkørselsvej-ca 200m længere mod vest (Tættere på Sdr Asmindrup)

Der rides T8, T5, T4, T3, 4.5, 4.3. 4.2, 5.2 og børnetölt.
Max antal deltagere er 40 (+ børnetöltdeltagere).
Der oprettes venteliste til max 10 ekvipager.
Kommer du ikke med fra ventelisten, refunderes dit deltager gebyr minus sporti-gebyrer.

Der dømmes af DI dommere - så husk rytterlicens
(Og husk - der kan efter 1. maj 2025 ikke længere købes engangslicenser).

Der rides efter gældende FEIF's Rules and Regulation og regler for stævneridning i Danmark. Det er et langt skriv på engelsk, så er der usikkerhed, så spørg en ven eller en af os i stævneudvalget, så vil vi prøve at svare – vi er nye med stævner, så vi gør vores bedste. Vi skal dog gøre opmærksom på de ændrede regler for, hvor mange gange heste på 7 år eller ældre må starte på en dag. Det er nu Max 3 gange. Så tilmelder I jer både en tölt- og en gangartsklasse på den samme hest -og er så heldige at blive udtaget til finale i begge klasser, skal I meddele sekretariatet, hvilken klasse i ønsker at ride finale i.
Den enkelte equipage kun deltage i én gangartsklasse i og én töltklasse.

Børnetölt afvikles i spisepausen – max 12 deltagere med hjælpere. Afvikles på opvarmningsbanen.

Tilmelding åbner på Sporti: www.sporti.dk den 12. maj 2025 kl. kl. 20 for Faxi-medlemmer.
For ryttere uden medlemskab af Faxi åbnes den 20. maj 2025 kl. 20.
Efter 28. maj 2025 kl. 23.59 er tilmelding ikke mulig.
Deltagergebyr er 325 kr. for Faxi-medlemmer 425 kr. for ikke-Faxi- medlemmer.
Børnetölt koster 50 kr. for alle.

Ønsker du at starte 2 heste, bedes du tilmelde dem i prioriteret rækkefølge. Skriv venligst hest 1 og hest 2 på din tilmelding. I tilfælde af venteliste forbeholder stævneudvalget sig ret til kun at tilskrive dig én plads. Dit ene startgebyr vil så selvfølgelig blive refunderet ligesom det refunderes, hvis der ikke bliver plads til jer fra en evt. venteliste.
Pengene refunderes efter afviklingen af stævnet.

Der vil være mulighed for at købe lidt mad og varme og kolde drikke i Faxi’s cafeteria.

Deltagerne forpligter sig til at hjælpe med en given opgave i en kortere periode før, under eller efter stævnet: ledvogter, hejse flag, sætte dommerpavilloner, uddele hjelm-farvebånd, indtjekning m.m. Fordelingen af hjælperopgaver vil kunne ses i Programmet, som kan ses på Faxi’s hjemmeside og på Facebook ca. en uge før stævnet.

Din tilmelding til stævnet gælder også som underskrift på en tro- og love-erklæring, men husk hestepas og gyldigt vaccinationsbevis til fremvisning ved ind-tjek.

Alle former for ændringer, efter du har tilmeldt dig, kræver et gebyr på 100 kr.
Efter tilmeldings fristens udløb er det ikke muligt at ændre klasse og rytter - kun hest.

Melder du fra p.g.a. sygdom tilbagebetales startgebyr minus 100 kr. mod forevisning af læge- eller dyrlægeerklæring.

Vi glæder os til at se jer til en dejlig dag – og med forhåbentlig rigtigt dejligt vejr!!!

Vandrepisken uddeles igen i år for godt horsemanship.
Det er dommerne, der udpeger den værdige modtager.

Stævnet afvikles ved min. 30 tilmeldte ekvipager ud over børnetölt

Vi ses

De bedste Hilsener
Ann Rose Busch Stævneudvalget 28907590.

Næste begivenheder

1. juni 2025
10. juni 2025
  • Kvadrille træning "Nyheden"

    10. juni 2025
    Asmindrupvej 100, 4390 Vipperød, Danmark

    Klokken 18:00

    Flere detaljer

14. juni 2025
16. juni 2025
  • Kvadrille træning øvede og opvisning

    16. juni 2025

    Kvadrille træning med Karin og Pernille er for øvede og vi rider opvisning i Roskilde og Gørlev, evt. andre steder.

    Opsadlet og klar kl. 19.00

    Flere detaljer

22. juni 2025
  • Juniordag på Faxibanen

    22. juni 2025
    Asmindrupvej 100, 4390 Vipperød, Danmark

    Flere detaljer

25. juni 2025
  • Kvadrille træning "Nyheden"

    25. juni 2025
    Asmindrupvej 100, 4390 Vipperød, Danmark

    Klokken 18:00

    Flere detaljer

  • Kvadrille træning øvede og opvisning

    25. juni 2025

    Kvadrille træning med Karin og Pernille er for øvede og vi rider opvisning i Roskilde og Gørlev, evt. andre steder.


    Opsadlet og klar kl. 19.00

    Flere detaljer

30. juni 2025
  • Gørlev kvadrille træning

    30. juni 2025

    Træning/ generalprøve til opvisning på Gørlev dyrskue. Opsadlet og klar kl. 19.00

    Flere detaljer

Sociale medier

  • FACEBOOK

Kontakt os

webmaster@faxi-klubben.dk

+45 28907590

Asmindrupvej 100

4390 Vipperød

 

Copyright © Faxi-klubben.dk