30 juliIndbydelse Orienterings Ridt
Islænderklubben Faxi inviterer til Orienteringsridt i Jyderup skov i Odsherred ved Vig for Islandske heste.
Søndag d. 29 september 2024 holder Faxi Orienteringsridt med start i grusgraven Søndre Skovvej 32, 4550 Asnæs. Vi mødes i grusgraven kl.11.00 og forventer at sende første hold afsted kl. 11.15 og slutter samlet.
Vi serverer Mexikansk suppe m brød til alle deltagere. Tag selv drikkevarer med.
Vi skal have en skøn dag i skoven.
Alle islænderryttere og deres islændere, der kan ride en skovtur er velkomne - uanset niveau. Orienteringsridt handler om at følge en rute på et kort, løse opgaver undervejs og at have en sjov dag.
Man rider som hold med 1-5 personer. Hvert hold får udleveret et kort ved start med markering af ruten.
I følger ruten ved at bruge kortet, der vil ikke være markeringer undervejs, undtagen ved posterne. Ruten går ad skovveje og stier. Ruten man rider er 8-10 km.
Man må ride det tempo, man har lyst til. Holdene sendes afsted med min. 5 minutters mellemrum.
Evt. skal I aflevere noget ved mål.
Dommerteamet gennemgår alle besvarelser og kårer 1., 2. og 3. plads, når alle er kommet i mål. Der er gode sponsor præmier på højkant.
Forplejning: Vi serverer Mexikansk suppe m brød til alle deltagere. Tag selv drikkevarer med.
Tilmelding:
Der er et begrænset antal pladser, der fordeles efter først til mølle. Max. deltagerantal er 35 . Min. deltagerantal er 15. Der kan være 1- 5 personer på et hold.
Ved vejrlig bliver arrangementet aflyst og start gebyr, % sporti gebyr refunderes.
Tilmelding er bindende.
Tilmeldingen åbner for Faxi medlemmer torsdag 1 august 2024 kl. 20.00 og for ikke Faxi medlemmer torsdag 8 august 2024 kl. 20.00. Sidste tilmeldingsfrist 15 september 2024 kl. 24.00 på Sporti.dk
Pris: kr. 50,- excl. sporti gebyr for faxi medlemmer og 75,- kr for ikke medlemmer af Faxi.
Fold/boks: Det er ikke muligt at lave fold, da vi jo er i skoven☺ Toiletforhold er lige så primitive. Til gengæld er humøret højt, og vi skal have en dejlig dag i skoven.
Vaccination: alle heste skal være vaccineret inden for de seneste 12 mdr. ved deltagelse i arrangementet.
Check-in: foregår fysisk og check in begynder kl. 10 - 10.45.
Ved spørgsmål kontakt: susan@plejerup.dk
Vi glæder os til en mega sjov dag i skoven.
På vegne af,
Susanne, Lis, Kirsten, Susan - Faxiklubben

5 juliFælles ridetur I Torbenfeldt skoven.
D. 14.7.2024 kl 13.00
Turen vil foregå I skridt, samt langsom tølt ( hvis der er enighed derom) det SKAL være så alle kan deltage.
Turen er på ca 7 8 km. Vi rider ikke på landevej.
Efter turen er der kaffe/te og kage ☕️🍰
Tilmelding senest 13.7.2024
Til undertegnet
Pris for dagskort er 125 kr
Ved. Spørgsmål tlf 71957808
Mange hilsner fra
Lene Jørgensen
Faxi
https://ridekort.dk/indkoebskurv?tx_usersimpleshop_basket%5Baction%5D=show&tx_usersimpleshop_basket%5Bcontroller%5D=Basket&cHash=44b8f3196c885343e492704d8c514071
22 juni
Hvis vi husker rigtigt, kan der dystes i T8, T5, T4, T3, 4.5, 4.3, 4.2, og 5.2. Max een tölt klasse
og een gangartsklasse pr. hest. Der rides ikke efter Fipo-regler, men klasserne afvikles som
vanligt. I dømmes af en meget kompetent, erfaren og aldrende rytter, så der kræves ingen
rytterlicens.
Tilmeldingen starter på Sporti den 22. juli kl. 20.00 og slutter den 2. august kl. 23.59. Stævnet
afvikles med minimun 20 ekvipager og maximum 40. Startgebyr 300 kr.
Magter du at ride 2 heste, som er max pr. rytter, bedes du tilmelde dem i prioriteret rækkefølge.
Skriv hest 1 og hest 2 på din tilmelding. I tilfælde af venteliste forbeholder vi os ret til kun at
tilskrive dig een plads. Dit ene startgebyr vil selvfølgelig da blive refunderet.
Alle former for ændringer, efter at du har tilmeldt dig, kræver et gebyr på 100 kr. Kun én ændring
pr. ekvipage tillades. Skulle du mod forventning fortryde din tilmelding og ønske at videregive
din deltagerplads til anden rytter, kan dette kun lade sig gøre, hvis vedkommende rider samme
klasse og samme volte, som din tilmelding lød på. Der kan således ikke videregives en plads og
efterfølgende ændres klasse eller volte, det vil være at betragte som 2 ændringer.
Melder du fra p.g.a. sygdom tilbagebetales dit startgebyr minus 100 kr. mod fremvisning af
læge- eller dyrlægeerklæring.
At deltage i et Faxistævne er lig med at underskrive en tro- og loveerklæring, men husk
hestepas og gyldigt vaccinationskort til fremvisning ved indtjek.
Vanen tro hjælpes alle ad til Faxistævner. De yngste deltagere kan forvente en arbejdsopgave
før, under eller efter stævnet. Hjælperliste finder du sammen med program på Faxis
hjemmeside og på FB ca. en uge før stævnet. Vi søger også elskværdige besøgsvenner =
hjælpere til forskellige opgaver. Meget gerne juniorer – I bliver også gamle engang.
Faxiteriet har åbent for salg af drikkevarer og forskelligt spiseligt.
Uddeling af rosetter til alle finaledeltagere finder sted ved stævnets afslutning. Det er ligeledes
her, den meget eftertragtede, vandrepræmie finder sit nye hjem for et års tid.
Er du i tvivl om noget efter dette lange skriv, så kontakt blot Kirsten Møller Jacobsen på
borrevang05@gmail.dk eller 27622477.
Vi ses Asmindrupvej 100, 4390 Vipperød
hilsen de tre halvgrå.
9 aprilFAXI INVITERER -som vi plejer- TIL KRISTI HIMMELFARTSTÆVNE
Kristi himmelfartsdag d. 9. maj 2024 på Faxi-banen, Asmindrupvej 100, 4390 Vipperød.
Der rides T8, T5, T4, T3, 4.5, 4.3. 4.2 og 5.2 og børnetôlt.
Max antal deltagere er 40 (+ børnetöltdeltagere).
Der oprettes venteliste til max 10 ekvipager.
Kommer du ikke med fra ventelisten, refunderes dit deltagergebyr minus sporti-gebyret.
Der dømmes af DI dommere - så husk rytterlicens:
Minimum engangslicens til D-stævner. Licensnr skal skrives i tilmeldingen.
Der rides efter gældende FEIF's Rules and Regulation og regler for stævneridning i Danmark. Det er et langt skriv på engelsk, så er der usikkerheder, så spørg en ven eller en af os i stævneudvalget, så vil vi prøve at svare – vi er nye med stævner, så vi gør vores bedste. Dog kan den enkelte equipage kun deltage i én gangartsklasse i og én töltklasse.
Børnetölt afvikles i spisepausen – max 12 deltagere med hjælpere. Afvikles på opvarmningsbanen.
Tilmeldingen åbner på Sporti: https://www.sporti.dk/event/activity.php?id=10594 den 4/4-2023 kl. 20 for Faxi-medlemmer. Deltagergebyr 325 kr.
For ryttere uden medlemskab af Faxi åbnes den 17/4-2024 kl. 20.
Efter 23/4-2023 kl. 23.59 er tilmelding ikke mulig.
Deltagergebyr er 325 kr. for Faxi-medlemmer 425 kr. for ikke-Faxi- medlemmer.
Børnetölt koster 75 kr. for Faxi-medlemmer og 150 kr. for ikke-Faxi-medlemmer.
Ønsker du at starte 2 heste, bedes du tilmelde dem i prioriteret rækkefølge. Skriv venligst hest 1 og hest 2 på din tilmelding. I tilfælde af venteliste forbeholder stævneudvalget sig ret til kun at tilskrive dig én plads. Dit ene startgebyr vil så selvfølgelig blive refunderet ligesom det refunderes, hvis der ikke bliver plads til jer fra en evt. venteliste.
Pengene refunderes efter afviklingen af stævnet.
Der vil være mulighed for at købe lidt forskelligt mad og varme og kolde drikke i Faxi’s cafeteria.
Deltagerne forpligter sig til at hjælpe med en given opgave i en kortere periode før, under eller efter stævnet: ledvogter, hejse flag, sætte dommerpavilloner, uddele hjelm-farvebånd, indtjekning m.m. Fordelingen af hjælperopgaver vil kunne ses i Programmet, som kan ses på Faxi’s hjemmeside og på Facebook ca. en uge før stævnet.
Din tilmelding til stævnet gælder også som underskrift på en tro- og love-erklæring, men husk hestepas og gyldigt vaccinationsbevis til fremvisning ved ind-tjek.
Alle former for ændringer, efter du har tilmeldt dig, kræver et gebyr på 100 kr.
Efter tilmeldings fristens udløb er det ikke muligt at ændre klasse og rytter - kun hest.
Melder du fra p.g.a. sygdom tilbagebetales startgebyr minus 100 kr. mod forevisning af læge- eller dyrlægeerklæring.
Vi glæder os til at se jer til en dejlig dag – og med forhåbentlig rigtigt dejligt vejr!!!
Vandrepisken uddeles igen i år for godt horsemanship.
Det er dommerne, der udpeger den værdige modtager.
Stævnet afvikles ved min. 30 tilmeldte ekvipager ud over børnetölt
Vi ses😊
De bedste Hilsener
Ann Rose Busch Stævneudvalget 28907590 - e-mail: antom@kontom.dk
Lone Wallebo- Stævneudvalget e-mail: wallebo@live.dk -
Charlotte Lorentzen Stævneudvalget
27 martsSå starter kvadrille træningen op
.
Det er den 1 april kl. 14 opsadlet og klar på Faxi banen.
Hvis du vil være med til kvadrilletræning, det er både for øvede og begyndere, skal du "tilmelde" dig her: https://www.sporti.dk/event/activity.php?id=10592
da vi skal have hestens ID nr. når den har været på banen.
Det koster gratis.
Vi glæder os til at komme i gang.
Karin og Pernille
28 februarKære medlemmer af Faxi
Kvadrillegruppen er sat og består af kvadrilletrænerne Pernille Kirchheiner og Karin Elmquist.
Fra bestyrelsen deltager Jette, Mie og Lene på sidelinien.
Vi har brug for tilbagemelding fra dig, som ønsker at deltage i træning og/eller opvisninger.
Hvad enten du kommer en eller flere gange til træningerne har vi brug for oplysninger om dig og din hest. Så har vi mulighed for at registrere hvilken hest der har deltaget i træningerne på Faxi banen. Hvilket vi lovmessigt skal kunne oplyse.
Tilmelding:
https://www.sporti.dk/event/activity.php?id=10592
Tilmelding er gratis og Faxi betaler Sporti-gebyret.
Vi glæder os til at komme i gang med sæsonen og husk at alle kan deltage, nye såvel som gamle.
Om du ønsker at være med til opvisning eller bare træne/være med for sjov.
Kvadrillen skal være sjov for alle.
Første træningsgang vil være 1. april.
Kvadrilletræning 1 halvår 2024
Mandag den 1/4 kl. 14,00
Søndag den 7/4 kl. 14,00
Lørdag den 13/4 kl. 14,00
Torsdag den 18/4 kl. 18,30
Onsdag den 24/4 kl 19,00
Onsdag den 1/5 kl. 19,00
Mandag den 6/5 kl. 19,00
Onsdag den 15/5 kl. 19,00
Træning til Roskilde dyrskue
Mandag den 20/5
Fredag den 24/5
Tirsdag den 28/5
Generalprøve torsdag den 30/5
Vi ses til den kommende kvadrillesæson.
Med venlig hilsen
Kvadrille-gruppen

CHR: 137116
Copyright © Faxi-klubben.dk